Om ABC A/S

Arctic Boat Charter A/S (ABC) er et selskab som tilbyder passager sejladser i sikre, komfortable og hurtigtgående fartøjer langs Grønlands kyster.

ABC er den servicemindede samarbejdspartner for hvem pålidelighed, sikkerhed og komfort har stor betydning.

ABC råder pt. over en ny og veludstyret Targa 37+ der bærer navnet STERNA. Skibet, som har hjemhavn i Nuuk, er godkendt til sejlads med 12 passagerer samt 1-2 tons gods hele året langs Grønlands vestkyst.

STERNA er af hensyn til sejladskomfort indrettet med højryggede og justerbare sæder i en ekstra stor og opvarmet salon. Store klare ruder giver frit udsyn hele horisonten rundt. Konfiguration af sæder kan ændres efter behov. Salonen kan således indrettes med fremadrettede sæder som i et fly, eller hvor nogle sæder er vendt så man sidder ansigt til ansigt om et lille bord. Sæderne kan også afmonteres så der er plads til gods eller bårer.

STERNA er uhyre velsejlende og er udstyret med den nyeste elektronik og føres af et veluddannet og erfarent mandskab, som har godt kendskab til vore farvande.

Sejladser tilbydes som ad hoc charter på timebasis, eller ved indgåelse af serviceaftaler. Ud over sejladser er ABC medvirkende i arrangementer der bl.a. inkluderer tursejladser, hvalsafarier, hytteleje, firmaudflugter, teambuilding, samt guidet jagt- og fiskeri.

ABC har et stort netværk af samarbejdspartnere, så er der særlige behov for andre typer ture eller specielle arrangementer, vil vi sikkert kunne bidrage positivt.