Generelle priser og betingelser

Priser pr. januar 2019

Generelle priser

Beregning af priser tager udgangspunkt i charterperioden, som begynder når skibet lastes i Nuuk, og slutter når skibet igen er udlosset i Nuuk. Minimum charterperiode er 4 timer.

Produkt Pris
Grundtakst kr. 900,00
Charterpris pr. time kr. 3.000,00
Aften/nat tillæg for sejlads i periode kl. 18:00 - 08:00, pr. time kr. 600,00
Tillæg for akut udkald, dagstimer kr. 3.000,00
Tillæg for akut udkald, aften/nat kr. 6.000,00
Overnatning for skib og besætning uden for Nuuk, pr. nat kr. 3.600,00
Overliggerdag for skib uden for Nuuk, pr. dag kr. 12.900,00

Under opholdet ombord serveres frit kaffe og te, og der er mulighed for frit at låne puder og tæpper, f.eks. til brug ude i den friske luft. Vi har naturligvis fiskegrej som frit stilles til rådighed når der er mulighed for fiskeri. Vi tilbyder frit guidefunktion på flere sprog.

Takster reguleres i takt med ændringer i brændstofpriser.

Vi giver gerne tilbud når særlige forhold gør sig gældende.

Kontakt os og hør nærmere.

Generelle betingelser

Aflysning pga. vejret vil udelukkende være op til skibets fører. Hvis skibets fører aflyser en sejlads pga. vejret eller andet, vil der ikke blive fremsendt faktura, og evt. forudbetaling vil blive refunderet 100%.

For aflysninger (eller afbestillinger) fra kundens side vil følgende gælde:

  • Afbestillinger modtaget mere end 60 dage før planlagt afgangstidspunkt vil udløse fakturering på 0% af turens pris (eller refundering af 100% af forudbetaling).
  • Afbestillinger modtaget mere end 14 dage før planlagt afgangstidspunkt vil udløse fakturering på 12½% af turens pris (eller refundering af 87½% af forudbetaling).
  • Afbestillinger modtaget mere end 48 timer før planlagt afgangstidspunkt vil udløse fakturering på 25% af turens pris (eller refundering af 75% af forudbetaling).
  • Afbestillinger modtaget mindre end 48 timer før planlagt afgangstidspunkt vil udløse fakturering på 50% af turens pris (eller refundering af 50% af forudbetaling).
  • Afbestilling modtaget mindre end 2 timer før planlagt afgangstidspunkt vil udløse en fakturering på 100% af planlagte turs pris.
  • Kontakt os hvis helt særlige forhold gør sig gældende.

Vi vil naturligvis altid bestræbe os på at gennemføre sejladser på bedst tænkelige måde, og har således et gennemgribende vedligeholdelsesprogram på skibet og dets maskineri. Selv om sandsynligheden således er minimeret, vil driftsmæssige forstyrrelser på grund af uforudsete tekniske problemer kunne forekomme. Rederiet påtager sig ikke ansvar for eventuelle følger af forsinkelser på grund af havarier og teknik.

Aftaler omkring charter kan alene træffes af selskabets ledelse.

Booking af M/S STERNA vil træde i kraft efter aftale eller ved accept af tilbud hvis vi stadig har ledig kapacitet.